Hønsesalat med bacon og æbler

2 pers.

Ingredienser

2 kyllingebrystfileter
2 spsk. karry
2 dl drænet yoghurt 10%
1 tsk. grovkornet sennep
salt, friskkværnet peber
1 æble i små tern
2 forårsløg i tynde skiver
200 g bacon, ristet
2 hjertesalater

Fremgangsmåde

Pocher kyllingebrystfileterne i saltet vand, vandet skal være lige under kogepunktet hele tiden. Pocher dem i 15-20 minutter, tag gryden af varmen og lad dem trække i yderligere 15-20 minutter.
Rist karry på en tør pande, til det begynder at afgive duft. Rør yoghurt med sennep, ristet karry, æble og forårløg (gem lidt til pynt), smag til med salt og friskkværnet peber. Pluk kyllingen i mindre stykker og vend det i dressingen. Anret salaten på rugbrød med salat på. Drys med forårsløg og bacon.

Velbekomme.