Spaghetti puttanesca


4 pers.

Ingredienser

400 g fuldkornsspaghetti
1 løg, finthakket
3 fed hvidløg, knuste
2 friske, røde chili, finthakket
1/4 dl olivenolie
500 g modne, aromatiske tomater
100 g gode oliven
1 lille glas kapers, drænet
100 g salte ansjoser
persille
salt, friskkværnet peber
100 g frisk, revet parmesan

Fremgangsmåde

Kog spaghetti al dente efter anvisning på emballagen.
Sauter løg, hvidløg og chili i olivenolie. Løgene skal blive klare, men ikke tage farve, rør i det hele tiden. Tilsæt tomater og lad saucen simre i 2-3 minutter. Bland saucen med spaghetti, oliven, kapers, ansjoser og hakket persille. Smag til med salt og friskkværnet peber. Server straks drysset med parmesan.

Velbekomme.