Nudler og kylling som fra take-away

4 pers.

Ingredienser

300 g kyllingeinderfilet
1 tsk. fintrevet ingefær
½ tsk. sambal oelek
1 spsk. olie
250 g nudler
1 dl sød chilisauce
2 spsk. olie
1 bdt. forårsløg, fintsnittet
300 g sukkerærter, halverede på langs
100 g bønnespirer
1 bdt. koriander
1 håndfuld thai basilikum

Fremgangsmåde

Bland ingefær, sambal oelek og olie sammen. Vend kyllingeinderfileterne i marinaden blandingen og sæt dem på træspyd der har lagt i koldt vand i ½ time. Steg spyddene 3-4 minutter på hver side.
Kog nudlerne efter anvisning, hæld dem i en sigte og skyl med koldt vand, lad dem dryppe af. Vend nudlerne i en blanding af sød chilisauce og olie.
Bland grønsager og krydderurter med nudlerne og server med kyllingespyddene. Spis lækkert, groft brød til.

Velbekomme.