Koreansk BBQ


4 pers.

Ingredienser

500 g oksemørbrad

Marinade:
½ dl soya
1 spsk. brun farin
4 spsk. sesamolie
1 tsk. sennep
3 fed hvidløg, finthakket
1 bdt. små, nye gulerødder
2 håndfuld sukkerærterskud
friske myntestilke

Fremgangsmåde

Frys evt. kødet inden det skæres i 2-3 mm. tynde skiver, så er det lettere. Rør marinaden grundigt sammen, så al sukkeret er opløst og vend kødskiverne i det.
Halver gulerødderne, behold lidt af toppen på, og steg dem møre på en pande i lidt olie, drys med lidt flagesalt og tag dem op.
Steg kød og marinade lidt ad gangen på en meget varm pande. Server kødet med gulerødder, spirer og mynte.

Velbekomme.