Tærte med porre og skinke

4 pers.

Ingredienser

175 g hvedemel
50 g rugmel
½ tsk. salt
½ dl oliemargarine
ca. 1 dl koldt vand

Fyld:
3 store porrer
2 dl fromage frais
1 æg
2 spsk. hvedemel
1 tsk. tørret timian
salt, friskkværnet peber
100 g skinke

Salat:
1 stort salathoved efter eget valg
3 gulerødder
4 tomater

Dressing:
2 dl yoghurt naturel 0,1%
2 spsk. purløg
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Bland hvedemel, rugmel, salt og oliemargarine sammen. Tilsæt vand og ælt dejen sammen og pres den ud i en tærteform. Prik i dejen med en gaffel og bag bunden ved 200 grader i 10 minutter.

Skær porrerne i ringe og kom dem i en gryde med 1 dl vand. Damp porrerne under låg i 5 minutter. Afdryp dem i en sigte og køl dem lidt af. Pisk fromage frais sammen med æg, mel, timian, salt og friskkværnet peber. Vend porrer og strimlet skinke i æggemassen og hæld det i den forbagte bund. Bag tærten ved 200 grader i 40-50 minutter, til fyldet er gyldent og fast.

Bland alle ingredienserne til dressingen sammen.

Riv salaten i mindre stykker og bland med groftrevne gulerødder og tomater i tern. Hæld dressingen over salaten. Giv groft brød til.

Velbekomme.

Se også denne artikel