Ingefærpærer med græsk yoghurt

4 pers.

Ingredienser

4 store modne pærer
1 tsk. fintrevet, frisk ingefær
50 g rosiner
1 dl sukker
½ dl brun farin
2½ dl vand
1 stang kanel

400 g græsk yoghurt 10%

Fremgangsmåde

Skræl pærerne og fjern kernehuset. Skær pærerne i både.
Kom alle ingredienserne i en gryde og kog ved svag varme uden låg i 30-40 minutter, til pærerne er møre og lagen kogt lidt ind. Tag gryden af varmen og afkøl pærerne. Fjern kanelstangen fra lagen.
Server med græsk yoghurt og lidt kogelage.

Velbekomme.