Slanketips


“Tag dig sammen”

“Du burde nu også spise noget sundere”

“Hvad med at begynde at løbe?”

Jo, jeg har hørt dem alle. Folk, der vil en det bedste, men som slet ikke fatter, at det ikke bare er så ligetil, at tabe sig – underligt nok var de selv nogle være tynde spetakler.

Nuvel, jeg har gennem tiderne samlet en hel del slanketips. Faktisk er jeg lidt af en samler. Samler både på kilo og på alt der har med kost og særligt slankekur at gøre.

Tip 1:
Det er mit tip fra forsiden. Gå aldrig i supermarkedet på tom mave. Du ender med at købe nogle hurtige kalorier.

Tip 2:
Spis ordentligt hele dagen. Start med morgenmaden. Hvis du konstant er småsulten er du også et nemt offer for slikautomaten.

Tip 3:
Mærk efter. Ikke bare sådan lidt, men mærk ordentligt efter. Er jeg virkelig sulten? Eller er jeg bare forfalden til en hurtig snack?

Tip 4:
Indtagelse af Molkosan® (ostevalle) mindsker lysten til søde sager. De første par gange mindsker det lysten til helt at spise eller drikke:-). Man kan sagtens vænne sig til smagen og det virker rigitg godt. Du kan købe Molkosan i de fleste Matasforretninger.