Tilbage Med Ydmygheden i Danmark, Tak!

Vi skal kun en generation eller to tilbage, før vi havde et Danmark hvor ydmyghed var en kerne-værdi. Vi havde lært af fortidens fejltagelser, og indset at vi ikke vidste nær så meget, som vi gik og troede. Ved at implementere denne ydmyghed som en fast del af den danske kultur, og vores fælles syn på verden, formåede vi et opbygge et stærkt og trygt samfund. Danmark havde ikke været så stærkt et land som det er i dag, hvis det ikke var blevet bygget af folk, der følte at ydmyghed var en dyd.

Men vi har glemt vigtigheden af ydmyghed. Hvis vi sender et spørgeskema rundt til danskerne i alderen 18-35, hvor vi beder dem om at vurdere hvor intelligente de er i forhold til gennemsnittet, så mener mere end 80%, at de er klogere end gennemsnittet. Det kan selvfølgeligt ikke lade sig gøre! Det betyder med andre ord, at de fleste danskere tror de er klogere end de fleste danskere… Det er blot ét eksempel på den mangel på ydmyghed der definerer den danske ungdom.

Men hvorfor er det et problem? Nogle vil argumentere for, at det kun er en god ting, at danskerne er så optimistiske omkring deres egen plads i verden. Vi havde trods alt en hel generation, der var af den overbevisning, at “selvværd” var hemmeligheden til succes her i livet. Skolelærer og forældre gjorde alt hvad de kunne for, at få de unge til at føle de var noget helt særligt. Eksperterne mente at vi blot burde opbygge de unges selvværd, og så ville de rent faktisk blive mere succesfulde. Det viser sig dog, at de blot havde misforstået sammenhængen. Det viser sig i stedet, at mennesker der har succes med de ting de kaster sig ud i, ender med at have en naturlig følelse af selvværd. Du kan ikke bare opbygge noget kunstigt selvværd, og så regne med at succes vil blive resultatet. Den ligning bevæger sig kun i én retning.

Men det er et problem. For når folk tror de ved alting, så laver de dumme beslutninger, som kommer til at skade os alle. Vores samfund er bedre, hvis vi lytter til dem, der har ekspertise på et område. Hvis du står og skal købe et hjem for eksempel, så giver det mening at kigge på det energimærke bygningen har fået. Det er en vurdering lavet af en ekspert, på baggrund af al vores bedste viden på området, og det eneste rationelle er at kigge på denne energimærkning og træffe beslutninger ud fra den. Men når folk ikke er ydmyge, så tænker de, at deres egen mavefornemmelse er ligeså meget værd, som ekspertens udregninger. Og så lægges ressourcer de forkerte steder, og hele samfundet lider under det.